På specialmodulet vil vi gennemgå konfliktløsningstrappen i AB18-systemet samt Voldgiftsnævnets praktiske håndtering af mediation og mægling samt udpegning af mediatorer. Derudover vil vi gennemgå, hvad der typisk kendetegner byggeriets tvister, og hvad det betyder for mediationen, herunder brugen af formøder, struktureringen af processen etc. Vi vil også træne udvalgte faser i mediationsprocessen samt håndtering af typiske problemstillinger. Endelig vil vi gennemgå, hvordan du får fremdrift i processen, når situationen bliver fastlåst, og der ikke er bevægelse i forhandlingerne.
Direktør for Voldgiftsnævnet, Lene Ahlmann-Ohlsen er gæsteunderviser på kurset.
Priser
Alle deltagere på Danske Advokaters senest afholdte mediatoruddannelse kan deltage på ét specialmodul uden beregning. Har du gennemført mediatoruddannelsen tidligere, kan du deltage til en reduceret pris på 2.500 kr. ekskl. moms. Bemærk venligst, at deltagelse til særpris kun er gældende for ét af de i alt fire specialmoduler.
Du kan se standardpriserne og tilmelde dig på Danske Advokaters hjemmeside her.
Danske Mediatoradvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon + 45 3343 7000
Mail lpe@danskeadvokater.dk
Danske Mediatoradvokater / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3343 7000