Vil du være med til at styrke samarbejdet i bygge- og anlægsbranchen og fremme brugen af mediation og mægling? Så sæt kryds i kalenderen den 27. januar, hvor teamet bag Samarbejdsløftet inviterer til en temaaften i Valencia med konfliktforebyggende jura på programmet.
Mere end 250 deltagere var med på Samarbejdsløftets workshops i første fase af Samarbejdsløftet, som viste flere positive veje mod en mere samarbejdsorienteret kultur i byggeriet. Men ambitionerne stopper ikke her. Temaaftenen giver dig mulighed for at bidrage til udviklingen af branchens værktøjer til konfliktforebyggelse og konstruktiv konflikthåndtering.
Hvordan omsætter vi gode intentioner til praksis?
Alle er enige om, at godt samarbejde er afgørende for succesfulde byggeprojekter, men hvordan sikrer man, at juraen understøtter samarbejdet i stedet for at stå i vejen? Hvordan kan kontrakter bruges som styringsværktøjer frem for begrænsninger, og hvordan omdanner vi uenigheder til værdifuld dialog frem for konflikt?
Disse spørgsmål – og mange flere – er omdrejningspunktet for Samarbejdsløftets arbejde i 2025.
Jo flere erfaringer og indsigter, der deles på tværs af branchen, desto bedre bliver vi til at løse udfordringerne.
Bidrag til udviklingen af et nyt masterclass-forløb
På temaaftenen inviteres virksomheder og organisationer, der har tilsluttet sig Samarbejdsløftet, samt advokater med interesse for konfliktforebyggende jura og konstruktiv konflikthåndtering, til at drøfte designet af et nyt masterclass-forløb. Forløbet skal ruste advokater og juridiske aktører i byggeriet til at reducere konflikter og minimere antallet af langvarige og omkostningstunge rets- og voldgiftssager.
Læs mere om Samarbejdsløftet og tilmeld dig temaaftenen her.
Danske Mediatoradvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon + 45 3343 7000
Mail lpe@danskeadvokater.dk
Danske Mediatoradvokater / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3343 7000