“Løsningens labyrint – advokaters erfaring med mediation” er udkommet.

af Carsten Juul i samarbejde med Thomas Samsø Bloch, Mediationsinstituttet.

 

OM BOGEN
Forveksler du mediation med meditation? Tror du, at mediation er en blød og hippieagtig måde at løse konflikter på? Noget med indisk musik, stearinlys og hjemmebagte småkager.

Så tro hurtigt om igen.

Mediation er en kontant og effektiv metode, som flere og flere advokater har fået øje på og bruger som alternativ til sure og dyre retssager. I Løsningens labyrint fortæller en række garvede advokater om deres erfaringer med mediation og om, hvorfor metoden er en gave til erhvervslivet.

Der er skrevet mange teoretiske bøger om alternativ konfliktmægling, men intet taler så klart som eksempler, intet er så lærerigt som at høre om folks praktiske erfaringer. Om hvordan det lader sig gøre at få hidsige, stridende parter til at tale sammen igen. Finde en løsning og måske bevare et samarbejde. Og modsat: hvad der sker, når det hele kikser for dem og mediatoren.

Løsningens Labyrint handler om fordomme, faldgruber, fantastiske forsoninger og forlig.

Bogen kan bestilles her.

 

Bogudgivelsen skal selvfølgelig fejres og derfor indbyder Mediationsinstituttet alle interesserede til fredagsbar den 13. september kl. 16.30 – 18.00 hos Sirius Advokater, Dampfærgevej 10, 2. sal, 2100 København Ø.

Du får muligheden for at hilse på bogens forfatter Carsten Juul og de advokater og mediatorer, som medvirker i bogen, mens vi serverer fredagsbobler og byder på sprød jazz med Niclas Bardeleben Jazz kvartet.

Der vil naturligvis også være mulighed for at købe bogen til en fordelagtig pris.

Alle er velkomne, men af hensyn til værten og indkøb af bobler, må du meget gerne tilmelde dig her.

 

Følg også podcast-serien: Løsningens labyrint, hvor en mediatoradvokater fortæller om deres praktiske erfaringer med mediation. Lyt med her.

Podcasten er udgivet af Djøf og Djøf Forlag i samarbejde med Mediationsinstituttet.

Danske Mediatoradvokater / Vesterbrogade 32 / 1620 København V / Tlf. 3343 7000