06. juni 2017
Prisen på en byggekonflikt er skjult
Når prisen på en byggekonflikt gøres op, slår afskrivninger og mindre salg samt dårligere relationer til kunderne, voldsomt igennem på bundlinjen – nye konfliktløsningsmetoder efterlyses
Det er ikke alene advokat- og sagsomkostninger der presser økonomien, når byggeriets parter ryger i totterne på hinanden. En ny undersøgelse fra Mediationsinstituttet viser, at de indirekte omkostninger er langt højere end de direkte omkostninger.
Interviews med 65 af byggeriets interessenter, primært byggevirksomheder, viser at garantier, forsikringer og usikkerhedsfaktorer får dem til at indlægge en margin i priserne på 10 % -12 %. Hvis dette er repræsentativt for branchen som helhed, er de indirekte omkostninger ca. 20 gange større end de direkte omkostninger, der af Mediationsinstituttets hvidbog fra 2016 blev skønnet til ca. 0,5 % af omsætningen i byggebranchen.
De indirekte omkostninger stammer fra forsinkelser, likviditetsklemmer, afskrivninger, kvalitetsforringelser, omdømmetab, nedsat omsætningsevne og i nogle tilfælde konkurser.
Disse faktorer forhøjer byggeriets samlede omkostninger og presser således yderligere branchens beskedne profitabilitet, som gennemsnitligt var 6,7% i perioden 2008-2014. Derudover har de indirekte omkostninger en selvforstærkende effekt, da eksempelvis forsinkelser og kvalitetsforringelser ofte lægger kimen til nye konflikter, ifølge Mediationsinstituttet.
Mange byggevirksomheder og øvrige interessenter inden for byggeriet efterspørger derfor nye konfliktløsningsmetoder, der kan forhindre eller reducere både de direkte og indirekte omkostninger ved byggekonflikter.
7 vigtige indirekte omkostninger ved byggekonflikter
- Forsinkelser i byggeriet giver anledning til omkostninger, fordi byggevirksomheder ikke med kort varsel kan flytte mandskab og materiel til andre byggeprojekter.
- Likviditetsklemmer mellem byggeriets parter giver ikke i sig selv omkostninger, men er en faktor, der giver anledning til omkostninger, når de fører til ufordelagtige forlig eller udløser konkurser.
- Store afskrivninger ved tabt sag eller forlig kommer enten når en byggevirksomhed taber en voldgift eller retssag eller vælger at indgå et forlig, der indebærer en afskrivning for virksomheden.
- Kvalitetsforringelser i byggeriet. Ifølge undersøgelsen kan langvarige konflikter føre til betydelige kvalitetsforringelser i byggeriet f.eks. som følge af tabt arbejdstid og produktivitet.
- Omdømmetab og forringede relationer blandt byggeriets parter.
- Konkurserklæringer blandt byggeriets parter er udpeget som en signifikant indirekte omkostning ved byggekonflikter af 48 % af undersøgelsens respondenter.
- Nedsat omsætningsevne blandt byggeriets parter er konsekvens af, at tid brugt på konflikter ikke kan bruges på salg og udvikling af virksomheden.
Læs om alle undersøgelsens resultater her