07. april 2014
Skal danske virksomheder tvinges til dialog?
Over 200 millioner kroner hvert år! – Det er besparelsen for danske virksomheder, hvis blot 10 % af deres konflikter blev løst ved mediation fremfor retssager. En ny EU-rapport opfordrer til at gøre mediation obligatorisk. Men det fremmer ikke nødvendigvis de gode resultater, vurderer Mediationsinstituttet.
”Generelt er vi naturligvis åbne overfor tiltag, der fremmer brugen af mediation i Danmark. Men vi er skeptiske overfor at gøre mediation obligatorisk, fordi det er et centralt element i mediationprocessen, at parterne deltager frivilligt”, forklarer Louise Lerche-Gredal, direktør for Mediationsinstituttet.
Virksomhederne overser de økonomiske gevinster
Fremfor obligatorisk mediation foreslår Louise Lerche-Gredal økonomiske incitamenter. Hun oplever en uheldig tendens blandt danske virksomheder til at se mediation som en unødvendig ekstraomkostning fremfor en potentiel besparelse. Men de økonomiske gevinster er tydelige:
“Vi ved fra undersøgelser, at danske virksomheder årligt kan spare op til 215 millioner kroner i retssagsomkostninger, hvis de brugte mediation i bare 10 % af deres konflikter. Dertil kommer de mange andre fordele, f.eks. at konflikten afsluttes hurtigere end ved retssager, og at mediation skaber løsninger, som alle parter er tilfredse med”, udtaler hun.
God grund til at vælge dialog
EU-rapporten viser, at de gennemsnitlige omkostninger ved en mediation udgør ca. 1/3 af omkostningerne ved at gå i retten. Dertil kommer, at mediation i gennemsnit afslutter sagen efter 43 dage mod gennemsnitlige 566 dage ved domstolene.
”Tallene viser med al tydelighed, at danske virksomheder grundigt bør overveje mediation, inden de går i retten. Statistisk lykkes det i 2/3 af alle sager, at nå til enighed og afslutte konflikten ved brug af mediation. Den potentielle besparelse i både tid og penge ved at vælge mediation opvejer derfor i langt de fleste tilfælde risikoen ved en eventuel beskeden ekstra omkostning”, udtaler Louise Lerche-Gredal.
Tvungen mediation populært i Europa
EU vedtog i 2008 det såkaldte ”Mediation Directive 2008/52/EC”, der anbefaler europæiske advokater og jurister at øge brugen af mediation som konfliktløsningsmetode. En ny EU-rapport, hvor 816 europæiske mediationseksperter har deltaget, fastslår, at flertallet af de adspurgte eksperter går ind for ordninger med obligatorisk mediation i en eller anden form.
“Hvis man fra statens side ønsker at fremme mediation i Danmark, kunne en løsning være, at parterne havde mulighed for at få nedsat retsafgiften, hvis de først har forsøgt mediation, uden at det har afsluttet sagen. På den måde ville den økonomiske barriere forsvinde, fordi mediation ikke vil medføre en ekstraomkostning i de tilfælde, hvor det ikke lykkes at blive enige”, fastslår Louise Lerche-Gredal.
Statistisk lykkes det i 2/3 af alle sager, at nå til enighed og afslutte konflikten ved brug af mediation. Den potentielle besparelse i både tid og penge ved at vælge mediation opvejer derfor i langt de fleste tilfælde risikoen ved en eventuel beskeden ekstra omkostning